Helge Kjærulff-Schmidt

Skuespiller. Født 22/2 1906, død 14/7 1982 - 76 år gammel. Far til filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt (f. 1931). Udannet ved Det kgl. Teaters elevskole 1927-29. Omfattende teaterkarriere, der udspillede sig ved skiftende scener og fra 1960 ansættelse på Det kgl. Teater. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): Især i de unge år er han så ofte pansret i sin pudseløjerligt åndsfraværende staccato-manér, at det kan være svært at skimte sprækken ind til noget menneskeligt og dermed rigtig morsomt. En pedantisk, men elskelig nørd, udleveret som karikeret farcefigur - sådan fremtræder han oftest i sine tidlige film, f. eks. i "En ganske almindelig Pige" (1940), hvor Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks giver ham frustrerende frie tøjler i en næsten-hovedrolle, bl. a. på bekostning af Bodil Kjer. En anden karakteristisk rolle er den distræte professor-enkemand i "Far skal giftes" (1941), hvor han er far til den fem år yngre Berthe Qvistgaard, den syv år yngre Poul Reichhardt og den elleve år yngre Bodil Kjer. Han får dog en rørende birollefigur ud af sin forelskede slagter i "Hans Onsdagsveninde" (1943), igen i samspil med Bodil Kjer, og han illuderer forbløffende godt i kvindeklæder i den rendyrkede farce "Op med lille Martha" (1946), en af hans større roller. Årene klæder ham - han er forvrøvlet stationsforstander i "Fra den gamle købmandsgård" (1951), og han skræddersyr som manuskriptforfatter en ganske sjov hovedrolle til sig selv i "Kærlighedsdoktoren" (1952) som den omsværmede brevkasseredaktør, der opnår popularitet med sin erotiske rådgivning under navnet tante Oda, men først selv skal lære at omsætte teori til praksis. Husket bliver han også for de slagkraftige, selvironiske anbefalinger som Vitalius Sørensen i Foska-reklamefilmene for havregryn [sic! Det er reklamefilm for Ota Solgryn, der er tale om (red.)]: betoningen af 'jern, kalk, fosfor og B-vitaminer' er helt hans egen. Hans kunstneriske dilemma er fastlåsningen i farcen og dermed manéren, men han slipper delvis fri som kammerjunkeren med kærlighedsproblemer i "Det lille hotel" (1958), hvor hans autoritet foregriber senere triumfer. Hans specielle tørre stemmeføring er ved at forvandle sig, så den i stedet for bare pedanteri kan udtrykke bisterhed og irritabilitet. Han overtager Ib Schønbergs og Karl Steggers gamle rolle som faderen i Ib Mossins 1970'er-opdatering af serien, "Far til fire i højt humør" (1971) - en uriaspost. Men pudsig kan han stadig være, f. eks. i "Olsen-banden på sporet" (1975) som nidkær, men ikke helt tilregnelig DSB-funktionær. Inden da har han forbløffet nationen som den trængte, følelseshæmmede akademiker i Leif Panduros og sønnen Palle Kjærulff-Schmidts tv-spil "Rundt om Selma" (1971), hvor manéren er totalt udvisket og en underspillet maskulinitet sat i stedet. I endnu et Panduro-spil, "Bertram og Lisa" (1975), viser han farlighed som rigmanden Merland, og så er vejen banet for hans barske alderdomsportræt af den tyranniske lærer Andersen i "Matador" (1978-81), "sådan en statelig mand", som Karin Nellemoses Misse kalder ham - en hvas, kompromisløs præstation og en fornem sortie.